Humlebæk Stol small

Miljø

Miljøet er og vil altid være et meget vigtigt parameter for Skovshoved Møbelfabrik. Her tænker vi på det faktiske miljø, men også på det arbejdsmiljø i hvilket vore produkter produceres.

I 2009 tog vi den beslutning at skifte vor terpentinbaserede maling ud med vandbaseret maling i selve lakeringsprocessen. EU ville forbyde brugen af terpentinbaseret maling i løbet af 3 år, og vi valgte at skifte umiddelbart. Det paradoksale i sagen er, at dette kun gælder for produktion i EU, men ikke for importerede varer fra den øvrige verden, primært Asien. Men vi har fastholdt vor strategi, opnået den samme kvalitet og ydet vort lille bidrag til opretholdelse af balancen i miljøet.

Vi producerer vore produkter i Polen og benytter kun træprodukter, skovet i Europa, til denne produktion. Vi kræver af vore producenter samt af vore underleverandører at de kan dokumentere ordentlige arbejdsforhold, ingen brug af børnearbejdere, ordentlige lønninger samt dokumentation for træets oprindelse og det arbejde der ligger bag – f.eks genplantning. Denne holding er også baggrunden for, at vor produktion aldrig vil flytte til Asien.

Omkring træsorter vil vi i fremtiden, i forbindelse med introduktion af nye produkter, forsøge at producere nogle af disse i bambus, med behørigt oprindelsecertifikat. Bambus udmærker sig ved at kunne skoves efter 4 år, og har således et væksttempo der er 10 gange så højt, som andre kendte træsorter.

Miljøet vil altid være i fokus for os, og vi vil være meget bevidste omkring vort bidrag til at værne om dette.