Miljø

Miljøet er og vil altid være et meget vigtigt parameter for Skovshoved Møbelfabrik. Her tænker vi på det faktiske miljø, men også på det arbejdsmiljø i hvilket vore produkter produceres.

I 2009 tog vi den beslutning at skifte vor terpentinbaserede maling ud med vandbaseret maling i selve lakeringsprocessen. EU ville forbyde brugen af terpentinbaseret maling i løbet af 3 år, og vi valgte at skifte umiddelbart. Selvom denne lov kun gælder for varer produceret i EU, har vi fastholdt vor strategi, opnået den samme kvalitet og ydet vort lille bidrag til opretholdelse af balancen i miljøet.

Vi producerer vore produkter i Polen og benytter kun træprodukter, skovet i Europa, til denne produktion. Vi kræver af vore producenter, samt af vore underleverandører at de kan dokumentere ordentlige arbejdsforhold, ingen brug af børnearbejdere, ordentlige lønninger samt dokumentation for træets oprindelse og det arbejde der ligger bag – f.eks genplantning. Denne holding er også baggrunden for, at vor produktion aldrig vil flytte til Asien.

Omkring træsorter vil vi i fremtiden, i forbindelse med introduktion af nye produkter, forsøge at producere nogle af disse i bambus, med behørigt oprindelsecertifikat. Bambus udmærker sig ved at kunne skoves efter 4 år, og har således et væksttempo der er 10 gange så højt, som andre kendte træsorter.